Kaserner
Kan vel glæden finde grøde i de store graa kaserner,
hvor man bare a n e r dagen som er mild og varm og hvit?
hvor hvert klokkeslag fortæller om en time fuld av strid –
kan vel blodet finde styrke naar man selve lyset fjerner,
Hvor jeg hater disse mure, som har skabt saa megen skygge,
og som skjuler bleke kinder for en varm og venlig sol –
som har dræbt saa mange drømme om en lys og varig lykke,
som de staar der som et haabløshetens sortegraa symbol.
Maa hatet ikke tændes i de matte graae øine,
som skal l e t e efter hygge i et litet, usselt kot –
maa sindet ikke mættes av de mange, sorte løgne
som er spundet i den skjæbne, som den fattige har faat?
Og de spæde barnemunde som nu kræver lysets fylde
i de mange mørke dage bak den triste, kolde sten –
de skal engang prise livet – de skal morgenrøden hylde –
de skal juble over seiren under fanen rød og ren …
Jeg vil synge vaarens sange for de folk som bor derinde,
jeg vil gi dem solens straaler og en himmel som er blaa …
jeg vil synge om den dagen, da hver skygge skal forsvinde …
jeg vil digte om en lykke som de engang skal forstaa.
Louis Bindesbøl (Klassekampen 28.10.1922).
Faktaopplysninger finnes i boka «Glemte arbeiderdiktere. Redigert av Martin Nag».
